AAU logo
Kreativitet er ikke kun noget, der foregår i hjernen

Kreativitet er ikke kun noget, der foregår i hjernen

En ny ph.d.-afhandling om hvordan kreativitet fungerer i musikalske sammenhænge peger på, at kreativitet ikke kun er noget, der foregår inde i hjernen. I afhandlingen har Dan Hvidtfeldt sammen med Roskilde Festivallen undersøgt de kreative processer, der finder sted på festivallen. Her peger han på, at kreativitet i denne sammenhæng er en proces, der kræver et musikalsk engagement med den materielle kontekst, som arbejdet foregår i.

Last modified: 20.02.2020

Foto: Telte på Roskildefestival. Fotograf: Stiig Hougesen

Dan Hvidtfeldt har i sin ph.d.-afhandling undersøgt, hvordan kreativitet fungerer i musikalske sammenhænge. Dan Hvidtfeldt er selv musiker, og i samarbejde med Roskilde Festival har han kigget på de kreative processer, der finder sted på scenerne og ude på festivalpladsen, hvor deltagerne i fællesskab udvikler begivenheden. 

I afhandlingen argumenterer Dan Hvidtfeldt for, at kreativitet ikke kun er noget der foregår inde i hjernen, men snarere en proces, der kræver et musikalsk engagement med den materielle kontekst, som arbejdet foregår i. Dan Hvidtfeldt beskriver desuden, hvordan kreative processer forbundet med fx festivaler og koncerter adskiller sig fra andre, da resultatet er flygtigt og ’uhåndgribeligt’, fremfor afsluttet og fysisk. 

Afhandlingen er specielt relevant for musikere, festivaldeltagere og andre, som interesserer sig for kreativitet, musikalitet, emergens-teori og materialitet.

Læs Dan Hvidtfeldts afhandling: Creativity as a Musical Practice: An Inquiry into the Emergence of Roskilde Festival

Dan Hvidfeldt forsvarer sin afhandling på Aalborg Universitet d. 6. marts 2020.

For yderligere information kontakt Dan Hvidtfeldt, dhvidtfeldt@hum.aau.dk

See the list